Jeg er født i 1945 i Odense.
Har været lærer i Assens i maaaange år – med fransk, specialundervisning og billedkunst som hjertesager.
Har malet hele mit liv, ofte sammen med mine 8 børn.
Undervejs har jeg taget kurser hos den anerkendte fynske maler Georg Ernst, der aldrig gik på kompromis med det han ønskede at skabe.
Udstillede første gang i 1976 på Assens Bibliotek og fik anmeldernes opmuntring og sammenligninger med kirkerudemosaik, Chagall og Cobra.
I 1995 tog jeg i forbindelse med min mands død orlov fra mit arbejde som lærer for at gennemføre en supplerende uddannelse på Den Ny Kunstskole.
Underviste derefter i 5 år, blandt andet i maling på AOF i Odense. Der mødte jeg så min nuværende mand Frank.
Stilarten har gennem årene udviklet sig i takt med mit livs omskiftelighed med glæder og sorger. Men gennemgående træk er udstråling af optimisme, varme, humor og harmoni.
Motiverne kan symbolisere kærlighed, håb, drømme og universets hemmeligheder.